En af de mest populære 4G vildtkameraer er Bolyguards model MG984. I denne artikel kan du læse om de mange interessante funktioner og tekniske specifikationer, der kendetegner dette vildtkamera, samt finde ud af, om dette kamera er det oplagte at bruge i dit tilfælde.
Bolyguard MG984 er ikke som andre vildtkameraer
Bolyguard MG984 adskiller sig fra mange andre kameraer på en række punkter, der gør det til et utroligt alsidigt kamera, der er velegnet til mange forskellige formål. Sammen med deres SG520(D) er MG984 et af de mest populære vildtkameraer i deres sortiment.
Det mest oplagte er naturligvis at bruge det som et 4G vildtkamera til jagt, for at få meldinger fra kameraet, når der er vildt i nærheden.
Den meget høje billedkvalitet gør at du også med fordel kan anvende Bolyguard MG984 som et effektivt overvågningskamera eller som et super fleksibelt time-lapse kamera.
4G hastigheder giver mange fordele
Når du anvender 4G funktionen i MG984, får du flere fordele i kraft af at kameraet understøtter 4G mobil netværk. Den mest indlysende fordel er, at hastigheden på 4G er højere end på 2G og 3G.
Det betyder at afsendelse af fotos foregår meget hurtigt, såfremt der er god 4G dækning ved kameraets placering.
Den ekstra høje hastighed medfører en større båndbredde, hvilket også muliggør at du kan vælge at få tilsendt videoklip til e-mail via mobildata.
Det er ikke mange andre kameraer der tilbyder dette. Du kan også udnytte den ekstra båndbredde til at få tilsendt fotos i original opløsning – dvs. op til 36 MP. I de fleste tilfælde vil det dog være tilstrækkeligt at sende fotos i 14 MP-opløsning.
Du kan opleve at batterierne holder strøm i længere tid med Bolyguard MG984 i forhold til 2G kameraer, hvis du får fotos sendt i standard opløsning.
Det skyldes at den højere hastighed på 4G netværket forkorter afsendelsestiden og dermed skal kameraet ikke bruge energi på at holde forbindelsen åben. Det er dog en forudsætning at det er et godt og stabilt 4G signal, for at det giver en mærkbar forandring i strømforbruget.
Det optimale vildtkamera til time-lapse
4G funktionen er særdeles nyttig, hvis du anvender Bolyguard MG984 som et time-lapse kamera.
I denne tilstand kan du nemlig vælge at kameraet skal sende en e-mail med foto vedhæftet i høj opløsning med faste intervaller, uanset om der er bevægelse.
For at få et godt resultat med produktionen af en time-lapse video, er det en kæmpe fordel at fotos kan sendes i den højest mulige opløsning, så der er flest muligt billeddata at arbejde med – fx til beskæring af motivet. Det er desuden en stor fordel at fotos sendes løbende, så den ansvarlige fotograf kan være sikker på at fotos optages kontinuerligt og han får mulighed for at arbejde på produktionen af time-lapse videoen undervejs i projektet.
Send fotos via 4G mobil netværk
Når Bolyguard MG984 skal sende fotos eller videoer via SIM-kort, er der flere forskellige valgmuligheder for afsendelsen. Den mest kendte metode er almindelig MMS – og denne understøttes naturligvis også af MG984.
Der er nogle begrænsninger med MMS formatet – fx kan der ikke sendes video fra kameraet og opløsningen på fotos vil også være begrænset.
Så hvis du vil udnytte kameraets potentiale fuldt ud, kan du i stedet vælge at sende via e-mail (GPRS).
Dermed får du adgang til at vælge video eller fotos i maksimal opløsning. Den tredje metode er e-mail via MMS. Denne metode er også begrænset, ligesom almindelig MMS, fordi kameraet teknisk set sender en MMS, som senere bliver transformeret til en e-mail hos teleudbyderen.
Den sidste metode er en nyhed i MG984 og findes også i andre nye modeller fra Bolyguard. Den gør det muligt at overføre til en cloud tjeneste, kaldet Molnus.
Optagelserne overføres til en konto hos Molnus, som er gratis at oprette. Du skal stadig sørge for at have installeret et SIM-kort i MG984 kameraet, som giver adgang til at overføre data via mobilt bredbånd – i lighed med afsendelse af e-mail via GPRS. Molnus er en moderne måde at få organiseret optagelserne på. Du har adgang til optagelserne fra app på smartphone og web-site på PC eller Mac.
Måske markedets bedste billedekvalitet
Bolyguard MG984 har et stort fortrin sammenlignet med andre vildtkameraer i samme prisklasse.
Du kan vælge mellem tre forskellige fotoopløsninger, hvor den højeste er 36 MP. Det mest interessante tal, når man taler om et kameras opløsning er dog sjældent den højest mulige valgmulighed, fordi den næsten altid fremkommer ved digital interpolering.
Dvs. vildtkameraets software laver en digital opskalering af de billeddata, der indfanges af fotochippen – også kaldes CMOS sensoren.
På de fleste vildtkameraer er opløsningen på de rå billeddata fra CMOS’en på mellem 2MP og 8 MP. Men det er ofte at producenterne markedsfører den maksimale interpolerede opløsning.
På Bolyguard MG984 er CMOS chippen af ekstra høj kvalitet og kan levere en ægte foto-opløsning 14 MP – hvilket jo er markant højere end fx 5 MP, som flertallet af andre vildtkameraer kan præstere. Det betyder i praksis, at billedkvaliteten er markant bedre, når man sammenligner optagelser fra MG984 med andre vildtkameraer.
PIR sensor og IR-belysning med lang rækkevidde
Bolyguard MG984 har en rigtig god og effektiv PIR bevægelsessensor, der reagerer på helt op til 30 meters afstand. Som på alle andre vildtkameraer med PIR sensor, sker registreringen af bevægelse, når der forekommer varmeforandringer indenfor kameraets rækkevidde. Når mennesker eller varmblodede dyr bevæger sig foran kameraet, vil forskellen på kropsvarmen og den omgivende luft, betyde at kameraet kan reagere.
Denne virkemåde betyder, at den maksimale rækkevidde på 30 meter bedst opnås med store dyr eller mennesker, mens lufttemperaturen er forholdsvis lav. I varmt vejr kan det være nødvendigt at skrue op til maksimal følsomhed, for at få kameraet til at reagere på lange afstande. De infrarøde LED dioder kan også række helt op til 30 meter og sørger for belysning af optagelserne i mørke. Den faktiske rækkevidde er dog afhængig af omgivelsernes evne til at reflektere lyset og dermed forstærke belysningen.
Nem og brugervenlig indstilling af kameraet
Alle indstillinger kan foretages direkte på kameraet, uden brug af computer. Det var førhen nødvendigt at have en PC til rådighed, for at kunne konfigurere vildtkameraets funktioner til afsendelse af optagelser via SIM-kort. Men med Bolyguard MG984 er det blevet muligt at ændre alle indstillinger på kameraets menuer. Menuerne kan indstilles til at blive vist på dansk, så det er nemt at finde rundt i de forskellige tekniske begreber. Der medfølger også en dansk brugervejledning, som er skrevet på et let tilgængeligt sprog.
Specifikationer
- Størrelse: 140 x 90 x 60 mm
- Opløsning: 36 MP, 25MP, 14 MP
- Synsfelt: 60 grader
- PIR sensor rækkevidde: 30 meter
- IR nattelys rækkevidde: 30 meter
- Strømforsyning: 8 stk. AA batterier
Der kan tilkobles en strømforsyning til stikkontakt eller et solcellepanel, hvis driftstiden skal forlænges. - Sprog i menu: Dansk, engelsk, tysk m. fl.
Produkt Pris Køb her
Produkt
Pris
Køb her
B&S MG984G(D)-36M
2.879 kr.
Køb her
Har du spørgsmål?
Matcher Bolyguard MG984 ikke dine behov? Så tag et kig på vores test af vildtkameraer og find et jagtkamera, der passer til dig. Du kan også tage et blik på nogle af vores andre test af specialkameraer, heriblandt vores test af actionkameraer og dash cams.
Overvejer du at anskaffe dig et vildtkamera og har du spørgsmål i forbindelse med dette er du altid velkommen til at kontakte os. Du skal blot udfylde vores kontaktformular og så vender vi tilbage så hurtigt som muligt
Om forfatteren